Julie Berthelsen

Musikken har fyldt rigtig meget i Julie Ivalo Broberg Berthelsens liv, siden hun så dagens lys for første gang den 7. juni 1979. Efter at være vokset op i Grønland, flyttede hun som 19-årig til Aarhus for at påbegynde medicinstudiet. Men efter sin deltagelse og andenplads i Popstars i 2002 valgte hun at koncentrere sig 100% om musikken, hvilket viste sig at være det helt rigtige valg. 

Adskillige albums og TV-optrædener senere kender hele Danmark og ikke mindst Grønland hende 'bare' som Julie. Foruden sine musikalske engagementer er Julie protektor for Knud Rasmussens Højskole og ambassadør for Red Barnet, WWF, Nanubørn, Børnehjælpsdagen og nu også musikalsk ambassadør for Danmarks mest velgørende oldboyshold. 

Privat danner hun par med håndboldspilleren Minik Dahl Høegh, som hun har sønnen Casper Nanoq sammen med.   

 
Error parsing XSLT file: \xslt\greenlandSponsors.xslt